K Magasin
I en tid hvor mange magasiner går online, er det en fornøjelse at få lov at designe K Magasinet på en måde, som understreger den taktile og blivende værdi af et trykt magasin. Vi har iklædt magasinet et ultra glosssy omslag, som kontrast til indholdet, trykt på miljøvenligt og lækkert genbrugspapir. Kontrasten mellem glosssy og genbrug er til at føle på og tilføjer en oplevelse af, at dette er noget særligt og indholdet værd at læse. Magasinet er udgivet af DJBFA til foreningens medlemmer – komponister og sangskrivere.